Roskilde har råd til det meste
ROSKILDES POLITIKERE MØDES i disse uger for at diskutere kommunens budget for 2017. Her skal de beslutte, hvordan pengene skal prioriteres mellem forskellige lokale opgaver, og det kan der være mange forskellige meninger om.
Deres afgørelser påvirker os alle. Enten vi nu har brug for en plads i en børneinstitution, har børn i skolen eller som ældre får brug for hjælp. For slet ikke at snakke om alle generationer midt imellem, der gerne vil have mange job med god beskæftigelse samt en god indsats for sport og kultur.
UDGANGSPUNKTET ER HELDIGVIS FINT. Overordnet går det godt i Roskilde, hvor både befolkningstal og indtægter vokser. Så byrådet behøver ikke at kaste sig ud i drastiske besparelser eller nedskæringer, der ville ramme den service, som borgerne får på det ene eller andet område.
Situationen er bedre, efter at regeringen blev tvunget til at opgive det såkaldte 'omprioriterings-bidrag', der ville tage mange penge fra kommunerne, så Folketinget kunne dele dem ud efter eget hoved. Det ville have udhulet det lokale demokrati, og Venstre-regeringens partifæller i kommunerne fortjener ros for at være med til at stoppe denne gale udvikling.
SIDEN SIDSTE VALG, der blev en stor sejr for Roskildes socialdemokratiske borgmester Joy Mogensen, har hun kunnet gennemføre en massiv investerings-politik. Målet er at skabe flere indtægter hos byens handel, turismen og andre erhverv, så der på den måde bliver råd til at opretholde en lokal velfærd.
Blandt de store projekter, som er vedtaget i perioden, er det nye Stændertorv, kystsikringen ved Jyllinge og andre steder langs fjorden, en ny stor svømmehal med et 50 meters-bassin, p-hus på Sortebrødre Plads, udbygning af Kildegården som idræts- og kulturcenter samt opførelse af almene og andre boliger.
BAG DENNE POLITIK har borgmesteren hele tiden haft et flertal med S-SF-R og K. Fra venstrefløjen har Enhedslisten været med i nogle aftaler, især når det gjaldt om at opretholde service indenfor undervisning og på det sociale område.
På andre tidspunkter har den modsatte fløj, der udgør den egentlige opposition fra Venstre og Dansk Folkeparti, også stemt for nogle af beslutningerne. Sådan gik det under forhandlingerne sidste år, så hele byrådet stemte for det nuværende budget – uden nødvendigvis at være enige om alle detaljer .
RESULTATET KAN LET BLIVE DET SAMME denne gang. Det afhænger mest af de forskellige partiers vurdering af, hvad der vil gavne dem op til valget i efteråret 2017.
Borgmester Joy Mogensen og Socialdemokratiet med hele 13 af byrådets 31 pladser vil gerne have en bred aftale, hvor alle er med – men ikke for enhver pris. Hun vil også 'skæve til', hvem der efter næste valg vil genvælge hende: S-SF-R og EL. Imens vil de tre enmands-partier i byrådet – SF, R og K – frem for alt arbejde for at beholde deres nuværende meget store indflydelse.
FOR FLØJENE I BYRÅDET ser situationen anderledes ud. Fra venstre side vil Enhedslisten og SF kræve, at der ikke bliver nogen netto-nedskæring i den kommunale service. Samtidig vil de have en aftale mellem kommune og de lokale lærere om arbejdstid, hvilket hidtil er blevet forhindret af administrative grunde.
Hos Venstre skal oppositions-leder Bent Jørgensen sammen med Merete Dea Larsen (DF) afgøre, om de tror på et bredt samarbejde eller en skarp opposition som en vej til succes. Bent Jørgensen har som udvalgsformand for modtagelsen af kommunens flygtninge, udført et både pragmatisk og effektivt arbejde, så han er nok interesseret i en aftale, hvis V kan få synlige indrømmelser.
VORE LOKALE FOLKEVALGTE har alle muligheder for at finde frem til et fornuftigt budget. De står nemlig i den positive situation, som mange andre kommuner vil misunde dem, fordi:
ROSKILDE HAR RÅD TIL DET MESTE
,