Motorcykeltræf i Havnbjerg
Arkiv
Motorcykelklubben MC-Kæden Nordals indleder på fredag klubbens årlige træf på Nordals.
Igen i år holdes træffet i Havnbjerg ved 'Valhal' på Skolevej 56. I lighed med sidste år har klubbens unge medlemmer stået for arrangementet.
Netop for at tiltrække flere unge til mc-træffet, bliver der oprettet en ung camp på træffet, hvor yngre kørere kan feste og snakke om motorcykler.
Træffet sker fra fredag 19. til søndag 21. august, og programmet byder igen i år på fest, strip og rock'n'roll.
Fredag er der koncert med Ball Breaker og lørdag spiller Wanted. Der bliver også konkurrencer og koncert med amatørbands.
Alle MC-interesserede er velkomne.