Fortsæt til indhold

Lokalplan for stationsområdet vedtaget

Byrådet har vedtaget en ny lokalplan for stationsområdet, som blandt andet klarlægger mulighederne for byggeri i højden i området

Arkiv
Arkiv

Et flertal i byrådet har vedtaget en revideret lokalplan for området omkring Køge Station. Her skal der de kommende år blandt andet bygges boliger, butikker, erhverv, restauranter, cafeer og en større biograf. Derudover bliver der etableret tre offentlige taghaver som grønne oaser i byen.
Taghaverne kommer til at ligge på toppen af butikkerne og bliver indrettet med hvert sit tema og henvender sig til en bred vifte af borgere.
Lokalplanen har været i høring i løbet af foråret og sommeren. De bemærkninger, Køge Kommune har modtaget, handler blandt andet om, at man ikke mener, at de tilladte højder og arkitekturen i de planlagte byggerier passer til de øvrige bygninger i bymidten.
Formand for Teknik- og Miljøudvalget, Mette Jorsø, glæder sig over, at lokalplanen for stationsområder nu er vedtaget af et næsten enigt byråd. Kun Enhedslisten stemte imod.
”Jeg er helt enig i, at vi skal sikre, at udviklingen af stationsområdet passer sammen med den eksisterende by. Det oplever jeg også, vi er lykkedes med. Vi har accepteret, at man skal kunne bygge lidt højere i det nye stationsområde, fordi det blandt andet giver mulighed for, at vi kan få nogle nye typer af butikker, som vil være med til at udvikle og styrke handelslivet i byen. Den reviderede plan vil også gøre det muligt at bygge nye boliger og skabe andre spændende tilbud til kommunens borgere og dem, der kommer og besøger os – her er jeg især glad for de kommende offentlige taghaver.” siger Mette Jorsø.
Kommunen har tidligere givet enkelte dispensationer fra den tidligere lokalplan for stationsområdet til en højde over 12 meter. Nu foreligger en samlet lokalplan, og byggeriet af de sidste byggefelter kan dermed gå i gang.mart