Fortsæt til indhold

Eftersøgt mand fundet på bosted

En 30-årig udviklingshæmmet mand forsvandt søndag aften fra et bosted i Køge men blev fundet af en hundepatrulje bag en låst dør på bostedet

Arkiv
Martin Rasmussen

Sent søndag aften efterlyste politiet en udviklingshæmmet mand, der var forsvundet fra et bosted på Gymnasievej. Personalet havde forgæves ledt efter den 30-årige mand, der er stærkt udviklingshæmmet og ikke har noget sprog, hvorfor man bad politiet om hjælp.
I første omgang blev bus- og taxiselskaber underrettet, og siden henvendte politiet sig også til offentligheden for at få hjælp, men kort efter midnat blev det en af politiets hundepatruljer, der opsporede manden.
Han blev fundet i god behold på bostedet - i et aflåst rum med selvsmækkende dør - hvorefter eftersøgningen kunne afblæses.