Fortsæt til indhold

Dragerne indtager igen Vemmingbund

Arkiv
Arkiv

FOA Sønderborg inviterer for femte år i træk til Dragefestival. Det sker lørdag 17. september ved Vemmingbund Strand.
Alle inviteres til at komme og bygge en drage, til at sætte en drage op eller blot komme og kigge på.
Dragefestivalen åbnes af 1. viceborgmester Aase Nygaard, Sønderborg kommune og formand for Social- og sundhedssektoren i FOA Karen Stæhr.
Green Forrest Pipeband går langs stranden til festpladsen med fuld musik. Fra scenen lyder tonerne fra Activated, 80 Proof og NoName cowerband, alt imens de flyvende drager fylder himlen.
”Vi skal have en forhåbentlig blæsende og tør, men også forrygende hyggelig dag,” siger Conni Jørgensen, der sammen med en håndfuld andre har arbejdet på at arrangere dragefestivalen.
”Alle er velkomne. Og selvom man ikke er fortrolig med dragerne, er der mange andre aktiviteter bl.a. hobbyudstillere, Lykkehjul, stand med International Børnesolidaritet og ansigtsmaling,” siger Conni Jørgensen. jesl