Hunden Iska er en ting-finder

Det støvregner, da vi ankommer til græsmarken tæt på Taulov. Ude på marken - forsvundet i græsset - ligger der forskellige ting, som hunden Iska skal finde. Det er en træningsdag for Iska, men det ved den ikke. Den skal på arbejde.
Hunden tilhører Børge Stavensø fra Taulov.
“Det kaldes 'feldt-søg' eller 'gerningssteds-søg'. I går har jeg gemt tre ting på marken: Nøgler, et ur og et lille patronhylster,” fortæller hundeføreren, der har arbejdet med at finde ting for folk de sidste syv-otte år.
Han får jævnligt opkald fra folk, der har tabt noget. Fire-fem gange i løbet af en sommer.
“De har måske været en tur i skoven, hvor de for eksempel har mistet deres mobiltelefon, briller, ur eller høreapparat. Så tager jeg af sted med Iska.”

Bygger på belønning

Børge Stavensø åbner lågen ind til buret i bilen. Ud springer Iska, en grå schæfer på fire et halvt år.
Vi kan dufte græsset på marken. Det kan Iska også, men græs er bestemt ikke det eneste, den har i næseborene. Den løber ivrigt ud på marken.
“Omkring,” råber Børge, da Iska søger lidt for langt væk.
Hunden er koncentreret. Den tager små hurtige skridt og har konstant snuden i jorden. Den bevæger sig rundt på marken i zigzag - og pludselig stopper den, vender om, stopper igen - og giver hals.
Sådan fortsætter træningen, indtil alle tre genstande er fundet.
“Hver gang han finder en ting, får han ros og en belønning, en godbid. Det hele bygger på belønning. Til sidst leger vi lidt, så han lige får lov til at 'stresse' af,” fortæller, Børge Stavensø.
Der kan sagtens ligge 'gamle' ting i græsset, for eksempel en handske eller mindre ting, som er tabt for lang tid siden. Dem går hunden udenom. Den er trænet til at gå efter de friske spor.
“Det er vigtigt, at vi bliver tilkaldt hurtigt. Helst inden to-tre dage. Og man skal skal ikke rode rundt med hænderne i området, hvor man har mistet noget. Det kan forstyrre hunden, så tag eventuelt handsker på, hvis man selv vil lede først.”
Som en ekstra svær udfordring har hundeføreren gravet en sodavandsdåse ned i jorden ikke langt derfra. Men Iska er ikke til at snyde.
“Han plejer at være hård til nedgravede genstande, og det gik jo også godt i dag,” siger Børge med et tilfreds smil på læberne.
“Det lykkes som regel at finde de genstande, vi leder efter. Også når det ikke er træning. En gang gik vi fem-seks kilometer i dyrehaven ved Hindsgavl for at finde et par briller. Ejeren var ulykkelig, for de var helt nye. Iska fandt dem. Vi havde også succes med at finde et par briller, som en landmand havde tabt i en kornmark. Det var rørende at se, hvor glad manden blev. Han havde tårer i øjnene.”
En eftersøgning kan tage minutter - eller timer.
“Jeg bliver da stolt, når Iska finder ting. 'Sejr', tænker jeg. Det kræver en god hund, men selvfølgelig tager jeg min del af æren. Det er jo mig, der træner den,” smiler Børge Stavensø.