Fortsæt til indhold

Jeg stiller op som borgmesterkandidat

Arkiv
Arkiv

Gitte Frederiksen
Byrådsmedlem i Vejle
for Venstre

Jeg har været medlem af Vejle Byråd siden 2010 og har nu besluttet, at opstille som borgmesterkandidat i Vejle Kommune til oktober 2016
Jeg vil arbejde for at store som små lokalsamfund skal have en klar og tydelig erhvervs-, natur-, bolig-, skole-, idræts- og kulturstrategi, der skal revideres hvert år, så alle får del i væksten, ligesom de frivillige og lokalrådene skal inddrages og lyttes til.
Vi kan kun sammen skabe en stærk kommune, hvor der også tages hensyn til vores forskelligheder.
De byer der ikke oplever salg af erhvervsjord, skal der udarbejdes en hurtig og massiv erhvervs og udviklingsplan for.
Vejle Kommunes beliggenhed er fantastisk og unik. Den findes ikke smukkere og mange flytter til. Vi kan med en langsigtet bosætningsstrategi blive Jyllands foretrukne hovedstad nr. 1.
Vejle Kommune skal være i top -ti på Dansk Industris og Dansk Byggeris ranglister.
Vi skal være Danmarks mest erhvervsvenlige og naturskønne kommune, - lige som vi allerede i dag har prisen som Danmarks handelsby nr. 1.
Vores skoler og institutioner skal være blandt landets bedste, så alle børn og unge kommer med. Derudover skal vi udvise større rummelighed og ansvar for de svageste borgere i vores kommune.
Dette er nogle af mine politiske ambitioner, ligesom jeg ønsker at være meget synlig, lyttede og tæt på borgerne.