Festlig fjorddag byder på masser af underholdning
Alsfjorddagen 2016 fylder Hardeshøj, Ballebro og Dyvig med aktiviteter
Alsfjorddagen finder sted lørdag 3. september, og det skal efter planen være en fast årlig begivenhed.
“Det bliver oplevelser til vands, til lands og i luften. Det bliver en dag, der viser, hvor meget omårdet ved Als Fjord har at byde på. Der er masser af smuk natur og et rigt foreningsliv,” fortæller Lars Karlsen, skibsfører på færgen Bitten og en af initiativtagerne til Alsfjorddagen.
“Det er en stor opgave, og vi er stadig i opbygningsfasen. Vi har allieret os med de mange foreninger i området, og det har været en stor fornøjelse at se, hvor stor opbakningen til arrangementet er. Vi har også oplevet enorm opbakning fra sponsorer, og uden den opbakning ville arrangementet ikke kunne lade sig gøre,” siger Lars Karlsen.
Arrangementerne kommer til at foregå i færgen Bittens to havne, Ballebro og Hardeshøj, samt ved Mjels og Dyvig.
Alsfjorddagen åbnes officielt af Sønderborg Pipes & Drums, der kl. 9.
45 sejler med Bitten fra Ballebro til Hardeshøj, hvor orkestret går i land og laver et tattoo.
Klokken 10.00 åbner de forskellige udstillinger og aktiviteter.
På færgen Bitten bydes der på sønderjysk kaffebord, og kunstner Inger Dethlefsen udstiller på færgen. Hun har tidligere stået for ved udsmykning af færgen med to store malerier i salonen. Hun udstiller sin nye serie malerier med temaet vand.
Hvis vejret tillader det flyver Nordals Flyveklub flyver over området med et par veteranmaskiner af typen KZ III omkring kl. 10.30. Maskinerne er omkring 70 år gamle.
Ved 11-tiden kommer motorcyklister fra “MC mod mobning” til Ballebro, Hardeshøj og Dyvig.
Børnene kan glæde sig til underholdning med Sherif Haps, der kommer til Dyvig kl. 11.00, til Hardeshøj kl. 13.00 og Ballebro kl. 15.00.
Aabenraa Shantykor kigger også forbi og underholder med muntre sømandssange.
En af de mange foreninger, der er med, er Dykkerklubben Poseidon, der laver aktiviteter i Dyvig.
“Vi arrangerer prøvedyk og snorkeldykning og fortæller om vores klub,” fortæller Thomas Evald fra dykkerklubben.
I Dyvig kan man desuden opleve Dyvig Bådlaugs Kajakklub, vandpolo bane og hoppeborg og sejlture i RIB-båd på Dyvig fjord.
I Hardeshøj er der festtelt med musik, og Marinehjemmeværnets kuttere fra Sønderborg og Svendborg lægger på dagen til i Hardeshøj.
Der er også besøg af Nydambåden og Hjortspringbådens Laug. Hjortspringbådens Laug laver blandt andet udstillinger og medlemmer optræder i jernalderdragter.
Det lille passagerskib Rødsand sejler frem og tilbage mellem Hardeshøj og Dyvig. Turen tager cirka tre kvarter og koster 30 for voksne og 20 for børn.
Nordborg Handel har indsat gratis minibus i rute mellem Hardeshøj og Nordborg høstmarked.
I Ballebro er der også festtelt, håndboldevent og besøg af Efterskolen Epos.
Hele programmet kan ses www.alsfjord.dk og på Als Fjords Facebookside. Bag Alsfjorddagen står den nye forening Maritimt Center Alsfjord.