Sportmaster åbner lagersalg
Arkiv
I Sportmaster har de i øjeblikket travlt med at gøre en ny butik klar. Kæden åbner lagersalg på Københavnsvej 70 fredag kl. 8 i denne uge. Forretningen kommer til at føre de samme mærkevarer, som man finder i kædens andre butikker. I den 1.000 kvadratmeter store forretning finder man både tøj og sko til sportsudøvere og børnefamilier. Butikschefen på stedet bliver Janni Damkjær, mens førstemanden hedder Michael Dethmer. ag