Fortsæt til indhold

Festligt Kim Larsen jam i Hugos hyggelige gård

Peter Philipsen og band løfter niveauet for kopisange til nye højder

Arkiv
Arkiv

I en tid hvor det vrimler med bands, der kopierer Kim Larsen med Gasolin, Bellami eller Kjukken, skulle man ikke tro, at der var plads til flere af slagsen. Men en mand fra København ændrer med et trylleslag alle fordomme om kopisangere. “Der er andre, som i tidens løb er blevet udråbt som ultimative Larsen-kloner, men Peter Philipsen løfter niveauet fra første strofe til uanede højder. Om det er den flabede crisp, den intime hvisken, eller de primale brøl, er der ikke noget at tage fejl af. Originalen og kopien har tydeligvis genetisk og anatomisk identiske stemmebånd,” lyder det i en pressemeddelelse fra arrangørerne.
Som performer er Peter Philipsen en superenergisk ildflue, der med højt humør altid får
skabt en overvældende publikumssucces, når han spiller som solist eller med sit professionelle orkester ”Kim Larsen Jam”, og hele ni gange har orkesteret fyldt Amager bio i København til bristepunktet, med et gigantisk show, der med lys og lyd fortæller historien om en kulturel folkearv, som er soundtracket til mange menneskers barndom, ungdom og voksenliv.
Synes man, at kopibands er kønsløse, åndsfattige og enøjede, så bør man udfordre fordommene ved at høre ”Kim Larsen Jam” spille virkeligheden et puds 27. august kl. 12 i Hugos Gård.dietz