Fortsæt til indhold

Nyt supermarked i Roskilde

Kvickly bliver til SuperBrugsen

Arkiv
Anette Gundlach

Kvickly Algade bliver lavet om til SuperBrugsen. Den nye butik åbner i starten af 2017, fortæller formatdirektør i SuperBrugsen, Mikkel Karlsson.
Med SuperBrugsen forsvinder butikkens kælder, som i øjeblikket bliver brugt til tøj, cykler og meget andet.
Ved at skifte til SuperBrugsen bliver der lagt meget mere vægt på fødevarerne i den kommende butik.
Den får blandt andet åben slagterafdeling, nedkølet frugt og grønt område, afdeling for måltidsløsninger, masser af økologi og lokale varer.
- Butikken ligger på et butiksstrøg, hvor mange folk kommer forbi, derfor vil vi lægge meget vægt på to go mad, siger Mikkel Karlsson.
Kvickly lukker i slutningen af 2016 eller i starten af 2017, og efterfølgende er det håndværkernes tur til at bygge om og modernisere.

Ny chef

Allerede i denne uge starter butikkens nye chef, uddeler Jimmy Hursidovski, der tidligere har været souschef på stedet.
Dermed får han et halvt år til at lukke den gamle og forberede den nye butik.
- Vi lægger vægt på at få en lokalkendt på stedet, og det får vi med ham, siger Mikkel Karlssoni.

Ny i kælder og på første

SuperBrugsen har kun brug for lokalerne i stuen, derfor skal både kælder og førstesal lejes ud.
Det er endnu uklart, hvem lejerne bliver, men Mikkel Karlsson vurderer, at det vil passe perfekt med en cafe på første sal, der hvor Kvicklys cafeteria tidligere lå.
- Vi skal til at have alle aftalerne på plads, men nu, hvor vi har offentliggjort planene, kan vi komme rigtig i gang, siger Mikkel Karlsson.
Coop ejer butikken og investerer et millionbeløb i ombygningen.
Åbningensfesten finder sted først i det nye år.

ag@roskildeavis.dk