Nordisk mesterskab i Fredericia
Atleter fra hele norden strømmer i weekenden 27.-28. august til Nordisk Mesterskab i Fredericia. Fredericia Triathlon Team og Dansk Triatlon Forbund er vært ved en hel weekend med intense dyster på forskellige triatlondistancer for elite-, ungdoms- og aldersklassetriatleter. Alle ruter er tilskuervenlige.
Ruterne er lagt i de historiske og naturskønne omgivelser omkring Fredericia med opløb i Fredericia centrum.
Svømmeruten er beliggende ved Lillebælt bag voldanlægget.
Cykelruten er en god blanding af teknisk udfordrende kørsel i Fredericia by og flotte landskaber på turen mod
Bøgeskov og Egeskov.
Der løbes op på det historiske voldanlæg, og herfra løbes ned forbi Landsoldaten for at fortsætte
igennem centrum af Fredericia op til målområdet.
Weekenden byder på følgende race-oplevelser:
Lørdag:
2016 Fredericia ETU Nordic Triathlon Championships for elite triatleter.
Nordiske Mesterskaber for triatleter i alle aldersklasser over 18 år. Dette er samtidigt en del af Danske Invest DM TRI serien.
Danske Invest DM Tri serie for de unge triatleter fra 12-17 år (Aspirantklassen).
Søndag:
Åbne Nordiske Mesterskaber for Age Group triatleter på OL-distancen - 1500 meter svømning, 40 km cykling og 10 km løb.
Motionsløb for nybegyndere og de let øvede. Distancen er 375 meter svømning, 20 km cykling og 5 km løb.