Nærig væver forærede Roskilde en park
Byparken i Roskilde fylder 100 år og bliver fejret 11. september. Men havde det ikke været for en nærig væver ved navn Otto Henrich Schmeltz, var parken nok aldrig blevet til noget. Byparken, som strækker sig fra domkirken til havnen, fylder 100 år. Parken har altid været centrum for Roskildeborgernes promenader, kælketure og vi har mødtes til sommerens koncerter. Gad vide, hvor mange der har kysset og er blevet kærester i den park gennem 100 år?
En væver i Hersegade
For at finde ud af, hvordan vi i dag kan nyde denne skønne park, skal vi helt tilbage til 1814. Her blev Otto Henrich Schmeltz født i Hersegade 14. Hans far, Johan Henrich Schmeltz, var en fattig væversvend, der var indvandret fra Nederlandene via Tyskland til København i 1797. Her havde han fundet en pige ved navn Ellen Cathrine. De blev enige om at gifte sig. Men København var ikke noget rart sted efter bombardementet i 1807. Så han søgte væk. Han kom først til Usserød Klædefabrik og i 1811 til Maglekilde Bomuldsmanufaktur i Roskilde. Efter Napoleonskrigenes ophør, blev det dårlige tider for tekstilindustrien, og Maglekilde måtte lukke i 1820. I stedet blev faderen håndværksvæver med private kunder. Familien blev boende i Hersegade. Desværre døde han af vattersot i 1826. Det lykkedes madam Schmeltz at holde væveriet i gang og samtidig at få Otto Henrich oplært, så han kunne føre virksomheden videre.
Rig mand uden familie
Sønnen blev nu bestyrer for sin mor. Ved uhyre flid og opkøb af færdige tekstiler hos andre vævere udviklede virksomheden sig. Stofferne afsatte han på markeder. Da den unge væver var yderst nærig, kunne han begynde at opbygge en formue. Prisen var, at han ikke ofrede penge på sig selv ud over det mest nødvendige. I 1851 blev Otto Henrich mester og løste borgerbrev som en forudsætning for selv at overtage firmaet efter moderen, der nu var nær de 80 år. Efterhånden blev virksomheden omlagt fra produktion til salg. Det gav bedre indtjening, og i 1864 havde han råd til at købe Stændertorvet 6. Her på byens hovedstrøg omlagde han handelen fra en gros-salg til detailsalg af manufakturvarer. Han fortsatte med at spare op. Måske derfor stiftede han aldrig familie. Efterhånden blev Schmeltz en af byens rigeste mænd. Han fattede nu den plan at lade sine penge komme fødebyen til gode. Han gav store summer til opførelse af et nyt rådhus, i dag Byens Hus. Han skænkede siden det fine springvand på torvet. Selve forretningen blev overdraget til hans gamle lærling, Carl Andersen, som førte den videre i samme ånd. Samtidig indsatte Schmeltz byen som universalarving. Selv døde han i 1898.
20.000 kr. til et lystanlæg
I testamentet var der bl.a. afsat 20.000 kr. til et lystanlæg. Der var dog den betingelse, at det ikke måtte anvendes til sport. Møllers Vænge nord for Bellevuesti var som skabt til en park. Men det var ikke til salg. Pengene blev derfor sat på rente. Da beløbet var nået op på 30.000 kr. blev området omsider sat til salg, og kæmner Møller slog til, inden andre liebhavere jobbede prisen i vejret. På de 5 ha skabte landskabsgartner Aage Hansen sammen med anlægsgartner Johansen et smukt parkanlæg, Byparken, der blev indviet i 1916. Derfor kan vi nu fejre parken søndag den 11. september med musik, sang og historier om de 100 år. Læs mere på roskilde.dk/byparken.