Fortsæt til indhold

Dansere fra Aabenraa skal med til VM

Flere fra AB danseskole har kvalificeret sig til verdensmesterskaberne

Arkiv
Arkiv

Den sønderjyske danseskole AB Dance har igen i år dansere med til at repræsentere Danmark ved det kommende verdensmesterskab i Hip Hop, Breakdance, Electric Boogie og Battle. I år foregår begivenheden i Østrig, nærmere betegnet Graz i uge 42.
Lørdag 13. august var dagen for den sidste ranglisteturnering, som skulle afgøre, hvilke af Danmarks dygtigste dansere, der ville sikre sig en billet til det eftertragtede verdensmesterskab.
Den sønderjyske danseskole AB Dance er kendt for hvert år at have en stor flok dansere med til både europa- og verdensmesterskaberne, og også i år klarede flere af dansere sig så godt, at de fik en af de få pladser Danmark har fået tildelt.
Det er kun ganske få, der får lov at komme med til verdensmesterskaberne. Der er kun plads til fem dansere i hver solo og duo kategori og kun tre grupper får lov at komme med fra hvert land. Så der er rift om pladserne. Alligevel har 14 dansere fra Aabenraa og AB danseskole kvalificeret sig til VM i en eller flere discipliner.
AB Dance kan efter turneringen glæde sig over at være danmarksmestre i Teambattle i både junior og voksenkategorien. Juniorvinderne blev holdet “The One” og voksenholdet “Moonlight Noodles” løb også med et trofæ. logy