Fortsæt til indhold

Danske navne på Engelsholm

Perlerække af solister til All Star-koncerten i parken 31. august

Arkiv
Arkiv

En række artister møder op, når Mads Langer og Engelsholm Højskole for anden gang blænder op for en All Star-koncert i parken syd for slottet onsdag 31. august kl. 19.30.
Ideen om at skabe en unik koncert, hvor artisterne møder ind et par dage før for at øve med 'husorkestret' opstod i 2015 i forbindelse med skolens 75-års jubilæum.
”Det skulle være noget andet end det, man kan høre på et hav af festivaler og open air- arrangementer landet over,” beretter initiativtager og forstander Jakob Bonderup.
Mads Langer har sat sig i førersædet i forhold til at sammensætte årets program sammen med Jakob Bonderup.
Listen over solister tæller Rasmus Walter, Pernille Rosendahl, Carl Emil fra Ulige Numre, Silas Bjerregaard fra Turboweekend, legendariske Jens Unmack fra Loveshop, Annika Aakjær, Soffie Viemose fra Lowly, som også underviser på Engelsholms sangskriverlinje og endelig Andreas Ringblom fra De Dødelige, der også har en fortid som elev på sangskriverlinjen. jesl