Fortsæt til indhold

Borgmesterens byggeplaner

Arkiv
Arkiv

DEBAT
Ditte Tsesing, Strandparken,
Tvedvej 129, 3, 305,
6000 Kolding

Jeg har læst, at borgmester Sigtenbjerggaard stadig vil bygge lejligheder, store butikker som Magasin og parkering på Posthusgrunden.
Her kan jeg kun give Torben Elsig-Pedersen ret. Fred godsbanebygningen, for jeg har selv set den inden i, og det er en fantastisk bygning. Hvor mange godsbanebygninger er der tilbage på landsplan, og tjek lige hvad der sker i godsbanen 'Godset' i Kolding.
Lav en lille grøn park med gode bænke, hvor man kan tage sig et hvil fra dagligdagens stress. Jeg synes, der er for langt imellem det grønne i Vejle. Det ville jo passe fint til både Bryggen, åen og godsbanen med et grønt åndehul. Jeg flyttede fra Ny Nørup til Kolding for snart to år siden, og der er der en del grønne åndehuller, som flittigt bliver brugt. Det var en af grundene til, at jeg valgte Kolding frem for Vejle.
Ja, der mangler vist lejligheder i Vejle, men på bekostning af noget der kunne være smukt. Der er vel andre muligheder? Bygninger, der kunne sættes i stand i stedet for nedrivning.