Fortsæt til indhold

Solcelleanlæg uden VVM-redegørelse

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Sønderborg Kommune modtog den 28. juni en ansøgning om et solcelleanlæg på taget af Augustenborghallerne på Kettingvej i Augustenborg. Projektet omfatter etablering af et solcelleanlæg på cirka 295 kvadratmeter på hallens tag.
For at afgøre om anlægget kan være VVM-plitig er der foretaget en VVM-screening, som er en vurdering af, om et anlæg kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
I Sønderborg Kommune vurderer man på baggrund af denne screening, at etablering af solcelleanlægget ikke er VVM-pligtigt. Den afgørelse kan påklages indtil den 15. september.
En VVM-redegørelse er en redegørelse for, hvordan et bygge- eller anlægsprojekt vil påvirke det omgivende miljø.