Rock, dans og hygge ved Strandhjem
Det psykiatriske hjem Strandhjem i Brunsnæs har holdt musikfestival for psykisk syge
festival Det psykiatriske hjem Strandhjem i Brunsnæs har for 15. år i træk holdt musikfestival på plænen ved Flensborg Fjord i går torsdag den 18. august fra kl. 16-20.30.
Festivalen henvender sig til psykisk syge fra institutioner og væresteder hovedsaligt fra Sønderjylland, men gæster fra både Kolding og Næstved deltog også i år. Derudover deltog flere pårørende, venner af huset, naboer og andre med tilknytning til Strandhjem.
Ideen med festivalerne er fra Strandhjem side, ud over at give gæsterne en god musikalsk oplevelse i trygge rammer, også at styrke fællesskabet inden for socialpsykiatrien i området. Mange af gæsterne kommer år efter år, snakken går livligt, og der bliver hygget og danset.
Cirka 150 mennesker deltog og nød i fulde drag de fire en halv time med musik leveret af henholdsvis Michael og Morten fra Sønderborg efterfulgt af Ole Gas fra Nordjylland som leverede alle de kendte Kim Larsen sange.
Som afslutning på festvalen indtog Keinstein fra Esbjerg scenen og gav den hele armen.
Strandhjem sørgede for, at det kulinariske var på plads både i baren, ved madboden og kaffeboden.