Fortsæt til indhold

Kvindernes aften på Alsion

Modeshow, koncert med Sanne Salomonsen og stil-tips er på menuen ved Kvinde Event på Alsion

Arkiv
Arkiv

Alsion i Sønderborg danner den 31. august ramme om et stort kvinde-arrangement, hvor deltagerne kan få fornyet garderobe og inspiration inden for mode, styling, briller, smykker og meget andet.
KvindeEvent byder på et stort modeshow, Hans Pilgaard som aftenens vært, stylingtips fra Christina Wedel samt musikalsk oplevelse med Sanne Salomonsen.
Aftenens konferencier er Hans Pilgaard, der er en af Danmarks mest populære studieværter og foredragsholdere.
I løbet af aftenen trækker han lod om flotte præmier til publikum.
Publikum kan også møde stylist og personlig-shopper Christina Wedel, der blandt andet er kendt fra Go'Morgen Danmark.
Christina Wedel har arbejdet med styling for tv-programmer, magasiner og privatpersoner i over 25 år. Hun er unik til at kommunikere modens mange muligheder, så alle bliver inspireret og hun elsker at få kvinder til at føle sig lækre og tilpas på en underholdende måde, som alle kan forstå.
Aftenen byder også på en koncert. Det musikalske indslag kommer fra Danmarks rock-mamma Sanne Salomonsen.
Der er også mulighed for at købe produkter på tilbud fra MD Company, Jacob Nielsen og Søn, Matas – Borgen, Mens Cut, Synoptik, Wohlenbergs Vinhandel og Nykredit.
Dørene åbnes kl. 16.30, og showet begynder kl. 18.00 og varer til cirka 22.00.
Arrangør er KvindeEvents, og billetter kan købes på onlinebilletten.dk.