Videncafe om arv og testamente
Hvad siger arveloven? Hvad bør man tage stilling til? Advokat Claes Lagerbon-Jensen fra DreistStorgaard er gæst i Videncaféen på Køge Bibliotek tirsdag 6. september kl. 16
Her vil han dele ud af sin viden om de udfordringer, der kan være forbundet med arv. Det kan være begunstigelse af længstlevende, ugifte samlevende, boafgift og bundfradrag. Det er de færreste, der ikke har grund til at oprette et testamente, er advokatens erfaring.
Videncaféen serverer viden til eftermiddagskaffen. Her deler lokale personer ud af deres viden og erfaringer. En viden de har erhvervet gennem deres profession, deres passion eller gennem et usædvanligt livsforløb. I fire år har Videncaféen sat spot på den store mængde viden, der eksisterer blandt borgerne i Køge Kommune. Alle er velkomne til at deltage i Videncaféen. Det er gratis og kræver ingen tilmelding.
Har du en viden eller en erfaring, du gerne vil dele med os andre i en Videncafé, hører vi gerne fra dig. Skriv til viden@koege.dk eller ring på tlf. 56672885.