Fest for flyvefærdige ledere
29 nye diplomledere er klar fra Erhvervsakademi Sjællands efteruddannelsesafdeling
Erhvervsakademi Sjællands efteruddannelsesafdeling kunne på en solrig augustdag overrække 29 nye diplomledere deres bevis på, at de nu har gennemført en fuld uddannelse, Diplom i ledelse i Køge. De 29 ledere, som kommer fra både det private og det offentlige i, har gennemført 2 1/2 års intens studieindsats ved siden af fuldtidsjob.
Tim Christensen, direktør for Køge Handelsskole, indledte fest-eftermiddagen med en velkomsttale, efterfulgt af en tale af EASJ's Center for Efteruddannelseschef, Anders Kold, hvorefter studieleder Jens Erik Nonbo overrakte de stolte dimittender deres diplomer.
Som en sidste forelæsning, inden dimittenderne bliver sendt ud i ledelseslandet på egen hånd, havde EASJ inviteret leder og forfatter James Høpner til at holde et oplæg. James Høpner har igennem de seneste 10 år forfattet tre bøger om ledelse, og diplomlederstuderende vil kunne nikke genkende til mange af hans begreber. Mest kendt er han for sine tanker om modstillinger i organisations- og ledelsesteori, hvor han kort fortalt argumenterer for, at der ingen nemme veje er i ledelse, og at det tit er de dybdegående og mangedimensionale overvejelser, der giver de bedste løsninger.