Fortsæt til indhold

Sønderborg Sommer Revy på spanden

Sønderborg Sommer Revy fik ikke prisen som ‘Årets Revy’, men dagen efter genvandt revyen det eftertragtede spandboldmesterskab

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Sønderborg Sommer Revy var lige som sidste år nomineret som ‘Årets Revy' ved Revyernes Revy den 14. august. Men heller ikke i år lykkedes det revyen at vinde. Titlen gik til Kerteminderevyen. Men dagen efter inviterede Cirkusrevyen som sædvanligt til det årlige Spandboldmesterskab for revyer.

Mest vindende revy

Sidste års vinder, Odense Sommerrevy, lagde stærkt ud og vandt den indledende runde, hvor seks revyer gik videre. Men så lagde Sønderborg pres på og gav alle konkurrenterne baghjul. Så nu er titlen - igen - tilbage i Sønderborg. Det er nu 4. gang, at pokalen ender i Sønderborg, som derved er den mest vindende revy.
Sønderborgs hold bestod af skuespiller Karsten Jansfort, teknisk chef Lars Rødbroe og direktøren selv Leif Maibom. Leif Maibom mener selv, at det ikke kan vare længe før spandbold bliver en Olympisk Disciplin.

Karsten Jansfort, Lars Rødbroe, sidste års vinder Lars Arvad, Odense Sommerrevy og Leif Maibom. Foto: Niels S. Andersen.

Tennisbold og papirkurv

"Til de, der måske ikke lige er bekendt med dette ælde spil, kan det oplyses, at konkurrencen kort sagt går ud på at kaste 5 tennisbolde i en papirkurv fra en afstand af godt 5 meter," forklarer Leif Maibom.
"Konkurrencen opstod internt i Cirkusrevyen et år, hvor Søren Østergaard spillede med. I et nummer brugte Søren 5 bolde, og i pauserne begynde de så at konkurrerer lidt i revyen, og så var spillet i gang," fortæller han.

Siden 2005

Siden 2005 har Cirkusrevyen inviteret alle landets revyer til denne festlige begivenhed dagen efter Revyernes Revy.
"Stemningen er høj, og det er tilladt at lægge max pres på kasteren i form af gode råd, sarkastiske tilråb og sjove bemærkninger. Så der skal gode nerver til for ikke at stå med en gummiarm, der ikke magter at ramme spanden," lyder det fra Leif Maibom.
Præmien er en stor pokal. Men den bedste præmie er håneretten, mener Leif Maibom, som allerede nu med glæde ser frem til Revyforeningens 25-års jubilæumstur til Riga i november.
Det er ikke usandsynligt at pokalen vil være at nde i Maiboms kuffert. Bare lige for at huske kollegerne på, hvem der har håberetten, slutter vores lokale revydirektør.