Fortsæt til indhold

Hyldest i Fredericia

Arkiv
Arkiv

På den officielle flagdag 5. september inviterer Fredericia Byråd byens borgere til at fejre og hylde nuværende og tidligere udsendte i dansk tjeneste.
”Flagdagen er vores mulighed for at sige tak til de fredericianere, der som soldat, politifolk, redningsfolk og sundhedspersonale m.fl. har ydet en indsats og sat livet på spil for Danmark rundt om i verden. Jeg håber meget, at hele byen møder op og hjælper os med at vise, hvor meget deres indsats betyder for os andre," siger borgmester Jacob Bjerregaard i en pressemeddelelse.
Efter kranselægning fortsætter fejringen på Rådhuspladsen, hvor talerne bliver holdt af veteran og tjenestegørende ved Telegrafregimentet i Fredericia, Frank Bendix Loft og garnisonskommandant oberst Søren Andersen.
”Der er meget få steder i Danmark, hvor forsvaret har spillet og fortsat spiller så vigtig en rolle, som i Fredericia. Flagdagen er derfor en fantastisk mulighed for at fortælle om Fredericias stolte historie som fæstnings- og garnisonsby, og det arbejde vi lægger i at sikre gode forhold for soldater og veteraner," siger Jacob Bjerregaard.
Foreninger er velkomne til at deltage med deres faner i arrangementet på Rådhuspladsen. Er der spørgsmål til fanerne, kan man kontakte Ole Steen Hansen på mail: ole.s.hansen 7210 7488