Fortsæt til indhold

Der festes i Kvaglund

Lørdag 3. september byder Kvaglund velkommen til endnu en festlig dag med hygge og aktiviteter

Arkiv
Arkiv

Arrangement Der plejer at være garanti for både feststemning og hyggeligt samvær, når Centertorvet i Kvaglund forvandles til et sandt slaraffenland af aktiviteter. Lørdag 3. september gør man det hele igen, når Centertorvet for 14. år i træk omdannes til en stor festplads. Kvaglunddagen slår dørene op kl. 11.00, og man runder af kl 15.00, men forud er gået masser af sjove timer med fællesskab og socialt samvær.

Kræmmermarked er med

Udover kræmmermarked vil dagen indeholde mange forskellige indslag og aktiviteter samt mad fra hele verden, som publikum kan fornøje sig med. Fra Fanø kommer bandet Futtes Futtog og spiller op med alle de glade og kendte sange fra 50’erne og op til i dag. Derudover vil der i løbet af dagen være underholdning ved scenen leveret af lokale talenter og en hel masse andre aktiviteter såsom ponyridning, Hoppepude og meget andet. Kræmmere fra nær og fjern åkigger også forbi og sælger deres ting, mens sultne ganer kan traktere sig i madboderne. Ønsker man en kræmmerstand, kan du booke en bod ved Bydelsmedarbejder Mille Pedersen via e-mail mjp@b3i1.dk eller sms 24 29 32 75. Du skal blot oplyse navn, adresse, telefonnummer samt antal boder, når du booker. Du skal selv medbringe borde og andet, og husk at børneboder er gratis (op til syv år). Betalingen skal ske kontant på selve Kvaglunddagen. Det koster 100 kr., men du får 50 kr. tilbage, når din bod er ryddet op.