Fortsæt til indhold

Børneteater på Solrød Bibliotek

Sæsonen åbner med festlig forestilling fra Apollo Teatret

Arkiv
Arkiv

Halfdan Rasmussens underfundige verden åbner efterårets børneteatersæson på Solrød Bibliotek med en festlig forestilling fra Apollo Teatret: God Morgen Sol.
Et stykke dansk kultur i særklasse præsenteret af den suveræne duo Snemand Frost og Frøken Tø. Det sprudler af spøjs humor i det perfekte udvalg af Halfdans rim, remser og verbale tosserier og skønne figurer som; ormene der skal kravle når de skal gå, konen der spiser sæbe, muffedissemanden, Kanonkongen Knold og hans snart hovedløse kone og mange flere.
Stykket egner sig for de 6-12-årige. Det finder sted på Solrød Bibliotek lørdag den 3. september klokken 11.00-11.45. Billetsalg på solbib.dk.