Udskiftning ved roret på Opus Businesshouse
Fremover vil Opus Businesshouse tegnes af Poul Olsen
Poul Olsen vil fremover være manden, der tegner Opus Business House overfor kursister, lejere og brugere – og især nye lejere. Dermed får Opus en leder, der i det daglige befinder sig i huset på Kløvervej 75.
Den hidtidige frontfigur, Sven-Erik Ravn, er fortsat direktør og ejer af selskabet, men træder et skridt tilbage.
“Jeg vil nøjes med titlen 'vice-pedel', og det har jeg det godt med, for så får jeg lidt mere tid til mine øvrige aktiviteter, bl.a. på Rømø, hvor vi udbygger vores butikscenter,” siger Sven-Erik Ravn. Og ellers er han at finde mellem juletræerne på bedriften i Hjartbro.
Poul Olsen er med firmaet Digital Branding IVS lejer i Opus:
“Vi befinder os godt her, og da jeg synes Opus er et godt sted for iværksættere og enkeltmandsfirmaer, vil jeg være med til at øge belægningen og gøre det endnu mere attraktivt at være lejer her. Vi har pt et bredt udbud af ledige kontorer fra 12 til 60 kvm samt mødelokaler. Der er i alt 20 kontorer plus to lagerrum i huset, der oprindelige blev etableret af Opus-fonden og Haderslev Kommune, men som i dag er et privat foretagende,” siger han. Han slutter:
“Gennem de seneste par år er der investeret meget i lokaler og interiør og vi arbejder med planer om flere kurser målrettet mod iværksættere og enkeltmandsfirmaer.”/pra