Roskildes kilder

Det vand, som vi kan se komme op fra en gammel møllesten i parken, stammer fra både Sct. Hans Kilde og Maglekilde. Vandet løber herfra videre til søen i parken og kommer igen frem på den anden side af rundkørslen og fortsætter ud i Museumshavnen. Hele dette anlæg blev indviet i 1998 i forbindelse med Roskildes 1000-års jubilæum efter en donation fra Roskilde Festival.

Roars Kilde = Roskilde

Ifølge sagnet blev Roskilde grundlagt, fordi kong Roar på en ridetur kom til stedet og kvægede sig med det friske kildevand. Herefter grundlagde han Roars Kilde = Roskilde. Det er tvivlsomt, at tilstedeværelsen af de ca. 25 kilder har haft betydning for Harald Blåtands beslutning om at bygge en kirke og en kongsgård på det sted, der inden da havde været ubebygget. Men kilderne fik senere stor betydning for byen. Helt op i nyere tid har det været reglen, at brøndvand var forurenet. I modsætning hertil kunne kilderne give rent drikkevand. Også til ølbrygning og tøjvask var det en fordel med det rene kildevand. Endelig var vand fra Roskildes kilder i stand til at drive i hvert fald seks vandmøller. I en tid, hvor man ellers ikke kendte anden kraft end muskelkraft produceret af dyr eller mennesker, har det haft stor betydning, at vandmøllerne f.eks. kunne drive kornkværne, hammerværker, valkemaskiner og savværker. Først med dampmaskinen blev vandmøllerne overflødige, men den sidste i Roskilde var dog i brug så sent som i begyndelsen af 1900 tallet, nemlig Rimors Mølle, der senere lagde lokaler til Hjemmeværnsgården.

Tre helligkilder

Tre af Roskildes kilder var ‘helligkilder’, dvs. at man mente, at vandet havde helbredende virkning. Fra 1729 til 1840’erne blev der således dagligt leveret helsebringende vand fra Hellig Kors Kilde til hoffet i København. Omkring nogle af kilderne foregik der sociale og underholdende aktiviteter. Ved Klosterkilden var der i 1800 tallet et forlystelsessted for pæne mennesker. I 30 lysthuse om kilden blev der serveret kaffe, the og punch. En gang om ugen var der musik, og med mellemrum dukkede en kanonfotograf fra København op. Endelig skal det nævnes, at kilden leverede vand til nogle af husene, der lå på den nuværende Dr. Margrethevej så sent som i 1928. Bygning af vandværket i 1880 og installation af rindende vand i huse og lejligheder ‘stjal’ vand fra kilderne. Mange af dem holdt op at springe, og selv den store Maglekildes vandmængde blev reduceret kraftigt. Men nye vandboringer uden for byen har bevirket, at de fleste af byens kilder igen er vandgivende. Søndag 11. september fejrer vi parken med musik, sang og historier om de 100 år. Læs mere på roskilde.dk/byparken.