Hjælp til Kratluskerengen
For syvende år i træk afholder Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Odense i samarbejde med Odense Kommune en naturplejedag på Kratluskerengen.
“For få år siden var mange af de sjældne blomster på Kratluskerengen næsten forsvundet på grund af tilgroning, men takket være de frivilliges indsats med le og hørive trives nu mange fine og sjældne planter på engen,” fortæller Lone Bjerre fra Danmarks Naturfredningsforening.
Søndag 28. august kl. 10-15 har man atter muligheden for at slå med le og rive hø sammen på Kratluskerengen og samtidig lære det traditionelle håndværk, der i dag er en vigtig del af naturplejen i Danmark.
På dagen mødes man kl. 10 mellem Slettensvej 55 (Søhus) og Højvang 157 (Næsby).
Arrangementet slutter ca. kl. 15, men man er velkommen til at komme og gå, som det passer en.
Der vil blive budt på gratis frokost og drikkevarer til deltagerne. Alle er velkomne, men husk gummistøvlerne.
Tilmelding senest 27.august på lonebjerre@sedennet.dk eller på 23968637.