FC Fredericia henter ny angriber
Arkiv
FC Fredericia har i dag skrevet en 1-årig kontrakt med den ivorianske angriber Mamadou Nanga Soro, der de seneste dage har været til prøvetræning i klubben.
Her har den 23-årige angriber fra Elfenbenskysten imponeret trænerteamet så meget, at det nu er endt med en kontrakt, der varer resten af sæsonen.
FC Fredericia-direktør Stig Pedersen fortæller, at der er store forventninger til holdets nye angriber.
“Vi har ledt efter en erstatning for Brent McGrath, og det har vi nu fundet. Vi vidste godt, at vi skulle have lidt is i maven i forhold til at finde den rigtige, og den ventetid, vi har har haft, håber vi giver bonus i form af Mamadou Nanga Soro, som vi har store forventninger til,” siger han.