Mads Fuglede i Munkesdam
Kendt USA-analytiker skal gøre skoleelever klogere på det amerikanske præsidentvalg
FOREDRAG I november 2016 skal amerikanerne vælge en ny præsident. Hvad enten valget falder på Hillary Clinton eller Donald Trump vil det få betydning for både indenrigspolitiske og udenrigspolitiske forhold, hvorfor vi selvsagt også i det danske mediebillede præsenteres for en lang række mere eller mindre overskuelige analyser i forhold til betydningen af, hvem amerikanerne ender med at vælge til deres nye præsident. For at kaste mere klarhed over det forestående valg, kandidaterne og deres politik og konsekvenserne heraf afholder Munkensdam et fællesarrangement for alle skolens elever i kantinen tirsdag 11. oktober fra 9.50-11.20. Her vil en af landets mest anvendte USA-analytikere Mads Fuglede holde foredrag om netop det amerikanske valg. Mads Fuglede er bedst kendt som en flittigt anvendt kommentator på både TV2 og DR i forhold vedrørende international politik – herunder specielt den politiske udvikling i USA. Han er uddannet i historie og filosofi fra Aarhus Universitet og forsker nu ved Københavns Universitet, hvor han skriver Ph.d. dietz