Fortsæt til indhold

Lys afslørede indbrudstyve

Arkiv
Arkiv

To indbrudstyve blev afsløret, da deres færden ved et hus på Guldblommevej blev registreret af en bevægelses-sensor til udebelysningen. De to var i aktion natten til fredag ved 23-tiden.
Ejeren af huset reagerede på, at lyset blev tændt foran huset og i haven. Ejeren bemærkede, at der gik to mænd i haven, som fortsatte ind i naboens have. Her satte de en stige op.
De to mænd stak af fra stedet, da husejeren tændte lyset.
Politiet sendte flere patruljer til stedet. Det lykkedes at finde en 19-årig mand fra Litauen på Snerlevej. Han blev anholdt og sigtet for indbrudsforsøg. En hundepatrulje fandt efterfølgende et koben på flugtruten.
Det lykkedes ikke at finde den anden mand. Han er nu efterlyst. Beskrivelsen lyder: Østeuropæisk af udseende, mellem 18 og 20 år, 180-185 cm høj, spinkel kropsbygning, lys hud og mørkt hår. Han var klædt i en mørk vest og mørke bukser. Blusen under vesten var måske lys.
Har man set de to mænd før eller efter gerningstidspunktet, vil politiet gerne have besked på telefon 114.
ja-