Fortsæt til indhold

Fodboldildsjæle kan indstilles til priser

De jyske fodboldklubber han indstille ihærdige ledere til en pris

Arkiv
Arkiv

DBU Jylland uddeler hvert år priser og legater til frivillige i de jyske fodboldklubber. Foreninger kan i den kommende tid indstille kandidater, som gør en særlig forskel i deres klub og fortjener at blive anerkendt.
Et hav af ihærdige frivillige gør en uvurderlig forskel i de jyske fodboldklubber. Det hædrer DBU Jylland årligt, når der uddeles priser og legater i forbindelse med organisationens delegeretmødet i januar samt de regionale årsmøder, hvoraf DBU Jylland Region 4's årsmøde afholdes den 22. november i Ribe.
Lokale foreninger kan selv få indflydelse på, hvem der skal hædres med en af priserne. Det står nemlig alle fodboldklubber frit for at indstille kandidater – uanset om det er kridtmanden, holdlederen, træneren, bestyrelsesmedlemmet eller en helt femte, der fortjener anerkendelse for sin indsats.

Disse priser uddeles

DBU Jylland uddeler en gang årligt følgende priser: DBU Jyllands Ungdomslederlegat, som gives til en fodboldleder med særligt initiativ i forbindelse med projekter, nye tiltag og lignende; DBU Jyllands Uddannelsespris, som anerkender en klubs særlige indsats inden for uddannelse; samt DBU Jyllands Rejselegat, der går til en fodboldleder med minimum 30 års frivilligt arbejde bag sig.
Desuden uddeler hver af DBU Jyllands fire regioner i Nord-, Syd-, Vest- og Østjylland Gør en forskel-prisen til en fodboldtræner eller -leder med minimum 10 års frivilligt arbejde bag sig.
Indstillingsblanketter til priserne kan findes på DBU Jyllands hjemmeside: www.dbujylland.dk/temaer/anerkend_en_frivillig
Sammen med priserne og hæderen følger blandt andet pengepræmier og fodboldrejser.