Fortsæt til indhold

PikNik Party i sin egen L.I.G.A

Arkiv
Jørgen Flindt

Fredag 2. september tændes de forstærkere, som skal underholde de mange unge, der deltager i årets studiestartkoncert i Byparken, også kaldet PikNikParty.
Vanen tro bydes på et af de store upcoming navne, og i år er det L.I.G.A, der bliver hovednavnet.
Det sker sammen med Thomas Buttenschøn. Derudover kan de unge hygge sig med musik fra den festlige hip-hopper Marvelous Mosell og hans DJ, Tue Track.
Folkrock gruppen Sonja Hald samt Trees In Toronto vil ligedes indtage den store scene.
Der er som altid gratis adgang til studiestartskoncerten for alle. Man skal dog være fyldt 15 år, og der skal om nødvendigt forevises gyldigt billedlegitimation - studiekort, kørekort eller pas. Dørene til koncertområdet i Vejle Bypark åbner klokken 14.
PikNik Party slutter klokken 22.
Det er syvende gang, at der afholdes studiestartkoncert i Byparken i Vejle.