Fortsæt til indhold

Lottospiller i Rødekro er tre mio. kr. rigere

Arkiv
Arkiv

En heldig lottospiller fra Rødekro eller omegn er nu omkring tre mio. kr. rigere.
Gevinsten faldt i Lørdagslotto, hvor den lokale spiller fik syv rigtige vindertal. Vedkommende må dog dele førstepræmien på over seks mio. kr. med en anden heldig lottospiller fra Albertslund. Men mon ikke det går, når gevinsten er i den størrelsesorden.
Vinderkuponen er spillet i SuperBrugsen på Hærvejen i Rødekro.
De nybagte millionærer vil få tilbudt økonomisk rådgivning af Danske Spil, som alle andre spillere, der vinder mere end halvanden mio. kr.