Fortsæt til indhold

Tag et grundkurus i Kristendom

Harte Kirke inviterer alle interesserede til en gratis kursusrække om tro og livssyn

Arkiv
Arkiv

TRO Interessen for religion og det spirituelle er igennem de sidste årtier blevet større og større. I 2015 udbød Harte Kirke et grundkursus i kristendom, som netop var rettet mod folk, som gerne vil vide mere og diskutere deres eget livs- og trossyn med andre, men som ikke nødvendigvis er afklaret med, hvad de tror og ikke tror. Kurset blev en stor succes, og derfor gentages det med opstart onsdag 31. august kl. 18-21. Derefter mødes man hver onsdag frem til 9. november kun afbrudt af ferie i uge 42. Lørdag d. 29. oktober mødes man fra 9-16. Kurset afholdes i Harte Kirkecenter og består af oplæg på 30-40 minutters varighed efterfulgt af samtale i grupper, hvor man kan dele sine tanker og blive klogere på andres Alphakurset gennemgår, hvad kristendom handler om, og hvilken relevans det har for almindelige menneskers liv i dag. Alpha er udviklet i den engelske folkekirke, og er i dag det mest udbredte kristendomskursus i verden. På Alpha er der plads til alle mennesker og alle holdninger. Kurset er dermed for enhver, som har lyst til at udfordre sin egen og andres tro og verdensforståelse, uanset om man tror på Gud, ikke tror på Gud eller ikke rigtig ved, hvad man skal mene om det hele. Jo større forskellighed, jo bedre. Der er flere forskellige spændende undervisere på kurset med vidt forskellige baggrunde og indgangsvinkler. Kursusleder er sognepræst i Harte, Elon Jepsen. Kursuslederen kan kontaktes på mail: eloje@km.dk eller på tlf: 51513368 for yderligere oplysninger. dietz