Fortsæt til indhold

Mere natur i Kolding

Arkiv
Arkiv

Villy Juknelis SF Kolding Violvej 10 6000 Kolding I SF ønsker vi mere natur i Kolding Kommune. Natur og bæredygtighed er en del af vores DNA. Vi er bekymrede for den udvikling, hvor flere og flere insekter er trængte af gifte og ensidig dyrkning. Der er godt 70.000 kilometer offentlig vej i Danmark, og med en bredde på i snit to meter, giver det 28.000 hektarer med vejkanter. Det er ret meget, og det bliver i særlig grad et problem for insekterne, når de meste består af græsplæner. De kan ikke finde føde der. Ved SDU har vi dog et eksempel på en blomstereng, hvor alt ikke er klippet ned til bunden. Her har man fra starten valgt planter, som vokser naturligt i Danmark eller tætbeslægtede arter. Beplantningen har fået lov til at passe sig selv, og man kan se, at efter et par år har naturen tilføjet nogle vilde planter, som giver et mere naturligt udseende til blomsterbedene. Hvide og gule kløvere, stargræsser og stenkløver sørger for at jorden er dækket fuld ud. Især engen ved åen er bemærkelsesværdig, for den ændrer sit udseende for hver sommermåned, der går, når ”nye” blomsterarter tager over for andre og sikrer, at insekternes spisested hele tiden ”holder åbent”. Det er et eksempel på, hvordan vi kan gøre vores by smukkere med få midler og samtidig skabe rum for både mennesker, planter og dyr. Det ønsker vi i SF langt mere af, og vi håber, at Kolding Byråd er enige med os deri, når vi vil foreslå det.