De trådte til i regnen
Cykelrytterne lod sig ikke stoppe af regnen, da TRÆDTIL DANMARK blev skudt i gang i Køge
Af Katrine Thorlund
Kræftens Bekæmpelse og CyclingPlanet har i fællesskab arrangeret TRÆDTIL DANMARK et cykelløb til fordel for Kræftens Bekæmpelse.
Løbet blev søndag 28. august skudt i gang i 11 byer rundt om i landet og derfor også i Køge. Rytterne begav sig ud på tre ruter på henholdsvis 25, 65 og 110 kilometer. Ruternes længde var tilrettelagt således, at alle havde mulighed for at deltage i løbet.
Nok åbnede himlen sig i løbet af dagen i Køge, men rytterne kom i mål i den gode sags tjeneste.