Sport, fag og glæde

Sommeren har som bekendt stået i Olympiske Leges tegn - og med flotte danske resultater. Det har været en fornøjelse at følge de målrettede og kompetente idrætsudøvere, se dem excellere i deres sport og følge hvorledes de mange træningstimer udmønter sig i nærmest ubegribelige fysiske præstationer. Inden for håndværk har man også sine egne olympiske lege - WorldSkills, der er erhvervsuddannelsernes svar på OL. Her samles unge fra hele verden og dyster om at præsentere det flotteste håndværk inden for deres fag. Man møder her den samme målrettethed og vindermentalitet som i sportens verden. Antallet af træningstimer på skolernes værksteder er højt – godt håndværk tager tid og kræver at man øver tingene igen og igen til perfektion. På Roskilde Tekniske Skole arbejder vi målrettet med talentudvikling og træning af konkurrence-elever. Vi ser frem til det næste WorldSkills i Abu Dhabi i 2017 forhåbentlig med deltagelse fra Roskilde. I en tid, hvor mange unge vælger at tage en gymnasial boglig uddannelse, er det værd at slå et slag for de resultater der opnås gennem fysisk og praktisk arbejde, eller de ‘kloge hænder’, som politiker og murer Mattias Tesfaye formulerer det i sin debatbog fra 2013. Han skriver bl.a., at hvis Danmark skal sikres fortsat vækst, skal vi genskabe balancen mellem hovedet og hænderne. Praktisk kunnen og teoretisk viden er ifølge Tesfaye ikke modsætninger, men hinandens forudsætninger. En erhvervsuddannelse kombinerer det teoretiske med det praktiske. Og tages uddannelsen som EUX forenes svendebrevet og studentereksamen i én og samme uddannelse. De kommende håndværkere, f.eks. tømrere, elektrikere, grafikere, gartnere mv. veksler mellem undervisning på en skole og arbejde i en virksomhed. Som elev er man ansat på en virksomhed mens man bliver uddannet, og de tekniske uddannelser foregår typisk i private virksomheder. Uddannelsen kræver et tæt samarbejde mellem skole og virksomhed, og der bruges mange ressourcer på at fremskaffe praktikpladser til alle elever. I Roskilde stiger antallet af praktikpladser markant. På Roskilde Tekniske Skole får flere og flere elever en uddannelsesaftale med en virksomhed. Fra 2014 til 2016 er antallet af uddannelsesaftaler vokset med over 25 procent, og antallet af elever som har taget praktikforløb i udlandet er i samme periode mere end fordoblet. Denne succes skal især tilskrives det gode samarbejde med de lokale virksomheder, der gør en stor indsats i forhold til at sikre uddannelsen af fremtidig arbejdskraft. Virksomhederne skal både betale løn til eleven og arbejde med elevens uddannelse, men får også meget til gengæld. Mette Juhl Jørgensen, som er direktør hos Primodan A/S i Vipperød, som fremstiller maskiner til fødevarebranchen, udtaler: ”Vi har i øjeblikket syv lærlinge ansat. Vores elever er et aktiv for virksomheden, fordi de er en arbejdsressource og desuden bidrager med nysgerrighed og gåpåmod, som kan inspirere andre medarbejdere til at se tingene på en ny måde. Vi er afhængige af at kunne rekruttere nye medarbejdere og med vores lærlinge har vi egen fødekæde. Det er en fordel at kunne tiltrække medarbejdere som både er dygtige og som kender virksomheden. Derfor gør vi meget ud af at dygtiggøre vores lærlinge og give dem en god oplevelse.” Udfordringerne med at få en praktikplads har været meget omtalt i de senere år, fordi antallet på landsplan er gået nedad. Erhvervsuddannelserne er vanskelige at ‘styre’, fordi virksomhedernes lyst og evne til at ansætte elever er helt afgørende. I krisetider er virksomhederne naturligvis varsomme med at ansætte elever, da det er usikkert om de overhovedet har noget at lave. Omvendt fungerer systemet rigtigt godt i opgangstider, hvor der jo – teoretisk set - bliver uddannet flere inden for netop de brancher med størst behov for arbejdskraft. Selv om der er udfordringer med vekseluddannelsessystemet, er det et rigtigt godt uddannelsesprincip. I Danmark er overgangen fra en erhvervsuddannelse til job meget hurtig og effektiv i forhold til andre vesteuropæiske lande, fordi eleverne under uddannelsen bliver særdeles godt bekendt med det arbejdsmarked og job de skal i gang med. Det viser sig ved at de danske erhvervsuddannelser er gode til at fastholde de faglærte i beskæftigelse. Eleverne udviser en fantastisk glæde og stolthed over at være en del af et arbejdsfællesskab, og man fornemmer tydeligt at deres forventninger tager form og selvsikkerheden stiger, efterhånden som de kommer frem i uddannelsen og fagligheden udvikles. For mig personligt er en af glæderne ved at arbejde på en erhvervsskole, at følge elevernes faglige og personlige udvikling, deres engagement og stærke fokus på at gøre en forskel med deres håndværk – og dermed bidrage til et samfund i fortsat vækst. Det giver vindere på alle niveauer.