Fortsæt til indhold

Foredrag med Peter Øvig Knudsen

Besættelsen af Hjardemål kirke i 1970 med kunstneren Peter Louis-Jensen i front er omdrejningspunkt i Peter Øvig Knudsens bog ’Hippie 2 – Den sidste sommer'. Kom til Golden Days på KØS og hør forfatteren fortælle om sin fortolkning af den omdiskuterede be

Arkiv
Arkiv

En sommernat i 1970 brød 15 aktivister fra Thy-lejren ind i Hjardemål kirke. I front for aktivisterne var kunstneren Peter Louis-Jensen fra den eksperimenterende kunstskole Eks-Skolen, som også talte navne som Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard. I en pressemeddelelse lød meldingen: ”Det er en kendsgerning, at Hjardemål kirke beliggende mellem Østerild og Hanstholm i nat er taget i anvendelse til andet formål end det sædvanlige. Dette medfører, at menigheden må undvære den sædvanlige service fra denne kirke. Den valgte form er ikke tilfældig. Kirken er blevet kraftigt forskanset og vil ikke kunne tages tilbage uden stærk ydre vold.”

Kirken besat

De 15 aktivister barrikaderede sig og rullede faner ud fra kirkens vinduer med teksten: 'Alverdens folk - foren jer'. Nyheden om besættelsen spredte sig hurtigt, og inden længe var flere hundrede lokale mødt op – nogle nysgerrige, andre vrede over besættelsen. En gruppe af ophidsede arbejdsmænd og fiskere besluttede at tage sagen i egen hånd og brød aktivisternes forsegling af kirken klar til at bekæmpe dem. Politiet måtte træde til for at beskytte besætterne mod den vrede lokalbefolkning, og aktionen endte med at skabe avisoverskrifter landet over.

Hippie 2 – Den sidste sommer

Besættelsen af Hjardemål kirke i 1970 er netop omdrejningspunktet i Peter Øvig Knudsens bog 'Hippie 2 – Den sidste sommer', og torsdag 15. september kl. 19 på KØS Museum for kunst i det offentlige rum, inviterer KøgeBibliotekerne og KØS indenfor til en aften i 70'ernes kunstneriske og rebelske tegn, når Peter Øvig Knudsen folder begivenheden og miljøet omkring Peter Louis-Jensen ud.
Foredraget finder sted torsdag 15. september kl. 19. Billet: 60 kr./ Bookes og betales på forhånd via www.koes.dk og www.koegebib.dk
Arrangementet sker i samarbejde mellem KøgeBibliotekerne og KØS Museum for kunst i det offentlige rum.