Fortsæt til indhold

Festival med grønt indhold

Arkiv
Arkiv

Loppemarked, gammeldags lege, smagsprøver på lokale fødevarer, musik og genkendelse af lort er blandt de mange varierede aktiviteter, når der for tredje år i træk holdes Grøn Familiefestival ved Sankt Jørgensbjerg sognegård på Møllehusvej 120. Familiefestivalen finder sted lørdag 3. september kl. 13-16, og FDF, Danmarks Naturfredningsforening, Grøn Hverdag, Svanholm og Hesselbjerggaard deltager også. Grøn familiefestival vokser år for år, og arrangørerne glæder sig over, at det nu også er lykkedes at binde sognet sammen med bidrag fra Sønderlundskvarteret og Kristiansminde i vest over Rørmosen til det gamle Sankt Jørgensbjerg ned mod havnen.