Fortsæt til indhold

Udspekuleret falsk hjemmehjælper

Arkiv
Arkiv

En 94-årig kvinde, der bor på Knud den Stores Vej, havde i første omgang ikke tænkt på, at den kvinde, der ringede på døren og præsenterede sig som hjemmehjælper, var en svindler. Kvinden kom inden for det tidspunkt, hvor hjemmehjælperen normalt dukker op, og hun var klædt i en hvid kittel, der var magen til hjemmeplejens.
Svindleren fik gennet den 94-årige ud i køkkenet, hvad der undrede hende. Her blev hun anbragt med ryggen til den øvrige del af lejligheden.
Da den 94-årige hørte støj fra et andet rum, ville hun rejse sig, men den falske hjemmehjælper forsøgte at holde hende tilbage. Det lykkedes for beboeren at bemærke en fremmed kvinde, som hun prøvede at holde tilbage. Men det lykkedes for begge kvinder at stikke af fra stedet.
Det var lykkedes for tricktyvene at stjæle smykker fra soveværelset.
Den 94-årige beskriver den falske hjemmehjælper i den hvide kittel som sydeuropæisk af udseende, 28-32 år, 160 til 165 cm høj. Hun var spinkel af bygning, havde hvid hud og langt brunt hår. Hun talte dansk med accent. Den anden kvinde beskrives som dansk af udseende, 28-32 år, 155-160 cm høj med en kraftig kropsbygning, hvid hud og et kort lyst hår. Sproget var dansk. Hun var klædt i en strikket beige- og grønstribet trøje.
Tricktyvene var på spil kort før klokken 14. Har man set nogen i området, der svarer til beskrivelsen, kan man kontakte politiet på telefon 114.
ja-