Marlenes solstråler vil altid skinne

Marlene Baatz er død. Marlene Baatz er her ikke længere.

Den modige kvinde fra Ansager, der blev 28 år, blev for alvor kendt i offentligheden, da hun for nogle år siden i Ungkræfts kampagnen ”Del dit ar” stillede sig frem og delte sin arrede overkrop med hele Danmark. Hendes motivation var at vise, at selv om man var alvorligt syg, skulle man leve livet. Se solen og leve livet.

Lørdag gik solen ned over Marlene, der, med sine kære omkring sig, sov stille ind. Hun efterlader sig manden Karsten samt børnene Celina og Sebastian, men hun efterlader sig også kæmpemæssige aftryk, fordi hun med en ukuelige vilje, et kæmpe mod og en beundringsværdig åbenhed viste alle andre, hvordan det er muligt at tackle et lod, der er så uretfærdigt.

Her på avisen har vi i flere år fugt Marlene, og vores tidligere journalist Louise Ritter har interviewet hende flere gange om både hendes skæbne, men også om hendes vilje til at få det bedste ud af hver eneste dag.
Louise Ritter har skrevet følgende om Marlene Baatz:

"For et par år siden var jeg med til at beslutte, at den unge mor til to, Marlene Baatz, skulle modtage en kvindepris på 5.000 kroner for sit fantastiske mod i Ungkræfts kampagne ”Del dit ar”. Hendes motivation for at dele billedet af sin arret overkrop med hele Danmark var at inspirere andre til at leve deres liv, selv om de - ligesom hende – ikke længere så ud som de fleste af os andre.

Få uger efter tog jeg plads i Marlenes hyggelige køkken til det der blev et interview, jeg aldrig glemmer. Her lærte jeg, at Marlene var så meget mere end bare modig. Hun var varm, stærk og med glimt i øjet, men også sårbar og bange. Inderst inde vidste hun godt, hvad pletten, der drillede i halsen, betød. Og hun satte ord på den mest ubærlige tanke: At hendes børn skulle vokse op uden hende.

I weekenden skete det så. Kræften tog Marlene. I de år der er gået siden interviewet i køkkenet, har jeg med mellemrum talt med Marlene, senest i maj i år. Aldrig noget planlagt eller meget dybt, men hver gang med stor åbenhed og ærlighed omkring hendes sygdom. Noget hun også så fantastisk smukt har vist med sine sange. I et interview for kort tid siden – som desværre ikke bar mit navn – accepterede hun sin skæbne, og det der ventede hende under overskriften ”Marlenes sidste sommer”.

Kære Marlene. Du er den sejeste kvinde, jeg endnu har mødt på min vej og en kæmpe inspiration. Nu er den ubærlige tanke blevet virkelighed, og dine solstråler skal videre i livet uden dig, men hvor har du efterladt dem meget i kraft af din beundringsværdige åbenhed overfor alle omkring dig, dit store mod og overskud til at ville gøre en forskel – både med dit engagement i Ungkræft, dit bidrag til den stærke, mindeværdige kampagne og dine sange, som det var dit store håb at andre kræftramte og deres pårørende vil kunne finde givende.
Ja, dine børn skal videre uden dig, men hvor vil de møde livet med stolthed over deres mor, der har sat sig mange flere spor end du nogensinde gjorde dig forestilling om."