Fortsæt til indhold

Eventyrparade på Godset hjælper hospitalsklovne

Det musikalske show H.C. Andersen Paraden i Kolding 16. oktober

Arkiv
Arkiv

Mere end 6.500 forestillinger overalt i verden fortæller alt om, at det musikalske show H.C. Andersen Paraden er noget ganske særligt.
Foreningen Hospitalsklovne.dk er derfor glade for at præsentere den eventyrlige forestilling på Godset i Kolding søndag 16. oktober.
Forestillingen byder på alle de kendte figurer fra H.C. Andersens univers som Hyrdinden og skorstensfejeren, Prinsessen på ærten, Fyrtøjet, Tommelise, Den lille pige med svovlstikkerne, Svinedrengen, Klods Hans, Nattergalen og
Den grimme ælling - forude naturligvis H.C. Andersen selv.
“I en tid, hvor børnene mere end nogensinde bliver præget af, hvad de ser på tv-skærmen, er der brug for at sætte fokus på H.C. Andersen og hans mange fantastiske eventyr. Med H.C. Andersen Paraden præsenterer vi alle de kendte eventyrfigurer i et musikalsk show,” udtaler formanden for Hospitalsklovne.dk, Geert Madsen i en pressemeddelelse.

Alle sidder på gulvet

Han håber, at mange forældre eller bedsteforældre vil tage børn og børnebørn med til forestillingen, hvor alle sidder på gulvet, så børnene kan se, hvad der foregår på scenen.
Foreningen Hospitalsklovne.dk blev stiftet i august 2007 for at sikre økonomi til hospitalsklovneordningen. jesl