Fortsæt til indhold

Hyundai Kolding holder åbent hus med passion

Præsenterer 17. september ny kampagneudgave af populære i20

Arkiv
Arkiv

motor 17. september slår Hyundai i Kolding, Tegllund A/S, dørene op til åbent hus, hvor man blandt andet får mulighed for at stifte bekendtskab med Hyundai i20 Passion – en ny kampagneudgave af i20, der netop er kåret til Europas Bedste Minibil. Ved åbent hus er der ud over en god bilsnak med fagfolk også mulighed for at se og prøvekøre nye bilmodeller og måske gøre en god handel. Og 17. september tilføjer Hyundai lidt ekstra passion. ’Passion’ er nemlig navnet på en ny kampagneudgave af Hyundai i20 med udstyr som aircondition, fartpilot, rat og gearknop i læder, bluetooth, elruder både foran og bag, el-justerbare sidespejle med varme og LED-blink, multifunktionsrat, selealarmer, tågelygter og ikke mindst vognbaneassistent, hvilket er sjældent set i denne prisklasse.

Begejstrede tyskere

Og apropos klasse, så har det ansete tyske bilmagasin, AutoBild netop kåret Hyundai i20 som Europas Bedste Minibil. ”Det mest opsigtsvækkende er ikke, at Hyundai i20 er blevet kåret til Europas Bedste Minibil. Det der virkelig er værd at hæfte sig ved er, at i20 henviser en række velkendte, tyske biler til de sekundære placeringer – og det er ikke hverdagskost i et tysk bilmagasin som AutoBild,” siger pressechef Annegrethe Skovby i en pressemeddelelse fra Hyundai i Danmark. Den mest rummelige i sin klasse, god forarbejdning, god betjening, en velafstemt motor, og et godt forhold mellem komfort og dynamik er nogle af de dyder, AutoBild hæfter sig ved. ”Udover de nævnte plusser, som bliver rost i den tyske test, skal man heller ikke glemme, at Hyundai i20 tilbyder den stærkeste garanti på markedet: 5 år uden kilometerbegrænsning. Det er der ingen andre, der kan matche,” siger Annegrethe Skovby.

Mini-suv også i top

Det er ikke hun Hyundai i20 Passion, der får roser med på vejen af det ansete tyske bilmagasin. Den nye Hyundai i20 Active Cross tog ligeledes en klar førsteplads i AutoBilds test for biler i mini-suv-klassen. jesl