Fortsæt til indhold

Fedt at dyrke sit talent med ligesindede

Talentfulde elever prøvede kræfter med akademiske emner på VUC Syd

Arkiv
Mette Henriksen

De dygtigste elever i Haderslev Kommunes 8. klasser får nu muligheden for at tilmelde sig seks spændende seminarer, hvor de kan dyrke deres akademiske talent og prøve kræfter med både samfunds-, human- og naturvidenskabelige områder. Det første seminar løb af stablen på VUC Syd torsdag.
”Vi vil gerne give noget ekstra til de elever, der synes, at det er fedt, når tingene er lidt svære. Derudover får de også muligheden for at blive en del at et nyt fællesskab, hvor de kan dyrke deres talent sammen med ligesindede”, fortæller formand for Udvalget for Børn og Familier Signe Knappe.
Nogle af emnerne er: kulturforståelse, robotteknologi og droner, den naturvidenskabelige metode og nationaløkonomi og formidling.
Rækken af seminarer kaldes talentspræl og løber over halvandet år. Seminarerne er blevet til i et samarbejde mellem Haderslev Kommune og de fire ungdomsuddannelser: Haderslev Katedralskole, Haderslev Handelsskole, EUC Syd og VUC Syd.