Fortsæt til indhold

Nye vinger på Grønager

Marianne Depping overtager roret efter sin far Per Schneider

Arkiv
Arkiv

Bogtrykker Per Schneider overtog Grønagers Grafisk i 1984 og flyttede i 1989 til nye bygninger på Langebjergvænget 14. Firmaet var oprindeligt trykkeri, men blev gennem årene udvidet til en full-service grafisk virksomhed med egen kreativ afdeling, rentegnere, programmører, trykkeri og færdiggørelse under ét tag.
Nu gennemføres generationsskiftet, når datteren Marianne Depping overtager roret efter sin far Per Schneider, og virksomheden skifter navn fra Grønagers Grafisk til Grønager.
- Det vil også fremover være sådan, at nuværende og nye kunder kan få udført trykopgaver i den høje kvalitet, som vi altid har stået for.
- Samtidig satser vi endnu mere på at udvikle reklamebureauet og den digitale produktion, som vi også er kendt for, siger Marianne Depping, der som direktør i virksomheden har ansvaret for kundevendte og interne aktiviteter, ideudvikling og produktion.

Ny adresse

Samtidig er virksomheden flyttet fra Langebjergvænget til Jernbanegade 12C, midt i Roskilde, efter at det fysiske trykkeri nu er solgt.
Virksomhedens navn har hverken noget med Schneider eller Depping at gøre. Da Per Schneider overtog i 1984 havde den navnet Grønager efter den tidligere ejer.
- Det var- og er et indarbejdet og respekteret navn, som der heller ikke dengang var grund til at ændre på, siger Marianne Depping.
css