Fortsæt til indhold

Støjafskærmning i Bramdrupdam

Arkiv
Arkiv

Knud Erik Langhoff
Gruppeformand for Konservative i Kolding
Formand for Teknikudvalget
Mariavej 9, 6091 Bjert


Herfra et rigtig stort hurra for meddelelsen om, at den vigtige beslutning at etablere støjafskærmning ved motorvejen i Bramdrupdam nu endelig er truffet. Et stort hurra fordi et helt fantastisk godt samarbejde imellem beboere, kommunale embedsmænd og politikere fra samtlige partier nu endeligt har bragt den sunde fornuft frem i transportudvalget på Christiansborg. Jeg husker tydeligt tilbage til den 10. september 2014, hvor jeg sammen med to af Kolding kommunes embedsmænd tog turen til Christiansborg, med henblik på 15 minutters foretræde for transportudvalget for at fremlægge sagen ”Støj fra motorvejen i Bramdrupdam”.
Det var under dette foretræde, jeg første gang oplevede positiv indstilling til løsning af problemet. Jeg husker, at vi forlod Christiansborg med en rigtig god mavefornemmelse. Men er ikke et øjeblik i tvivl om, at vores møde i transportudvalget i september 2014 udelukkende har givet det gode resultat, på grund af et vedvarende pres, ikke mindst fra beboerne i Bramdrupdam, men også fra rigtig mange politikere fra samtlige partier, både fra byrådet og fra folketinget.
Tak for rigtig godt samarbejde i sagen.