En diva kommer til Gråsten
Arkiv
Forestillingen 'Diva Min' af Jakob Weis får premiere på Det lille Teater den 22. september.
En fejret operadiva har været på scenen i en europæisk storby. Udmattet ankommer hun til sit hotelværelse for at slappe af efter sin præstation i operaen 'Ødipus'. Pludselig står en ung mand i rummet. Er det roomservice? Hvem er denne fremmede, hvad vil han, og hvorfor ved han tilsyneladende meget mere om hende, end hun selv gør?
Instruktør på stykket er Bodil Schäfer og Else Nielsen og forestillingen spiller den 22. 23. 28. og 29. september. Alle dage kl. 19.30. Billetter til 70 kroner voksne og 40 kroner børn op til 14 år kan købes via lilleteater.dk eller tlf. 7465 3767.