Fortsæt til indhold

135 virksomheder til Jobmesse Fyn

Arkiv
Arkiv

Jobcentre og a-kasser på Fyn afholder 15. september kl. 10-15 for fjerde gang den årlige Jobmesse i Odense Congress Center. Arrangørerne forventer samme succes som sidste år, hvor 135 virksomheder, 14 uddannelsesinstitutioner og cirka 5.000 jobsøgende besøgte jobmessen.

Igen i år vil virksomhederne være bredt repræsenteret lige fra bygge- og anlægsbranchen til virksomheder indenfor handel og hotel- og restaurationsbranchen.

Virksomhederne deltager for at brande sig, søge kandidater til deres kandidatbank og nogle virksomheder kommer, fordi de har ledige stillinger, som de gerne vil have besat.

Fokus på de unge

De jobsøgende får mulighed for at få inspiration til deres jobsøgning, større kendskab til forskellige brancher, jobs og netværk og måske møde virksomheder, som potentielt står og mangler arbejdskraft.

Jobmessen har også fokus på de unge, hvor alle 10. klasser er inviteret, og flere virksomheder holder oplæg.