Find den rigtige kjole
Det er kjoletid året rundt. Man kan bruge den til hverdag, til barnedåb, fester og jul. Men hvordan finder man egentlig den rigtige kjole, der lige præcis fremhæver det gode ved ens figur og skjuler det, der ikke skal ses. Tjek faktaboksen. Farven er selvfølgelig rigtig vigtig for det gode indtryk. Hvis man har en gylden kulør, vil en kjole i varme toner fremhæve gløden, mens kolde farver skaber liv, hvis man er en lys type.
Stram op
Shapewear strammer op og den bedste ven, hvis formen lige skal tones en ekstra tand. Accessories fuldender udseendet. Hvis man har valgt en enkel kjole, kan man vælge nogle mere iøjefaldende smykker og taske og nogle dristige stiletter at sætte til. Hvis man har valgt en opsigtsvækkende kjole, er det godt, hvis tilbehøret er lidt mere dæmpet, så udtrykket ikke bliver for forvirret. Med tilbehøret kan man både dresse op og ned. Tjek på formen Æbleform: Gå efter kjoler i A-facon eller med empiresnit, der er stramme foroven, men løse forneden. Pæreform: Udnyt den spinkle overkrop og vælg kjoler, der sidder stramt til foroven, men går ud forneden. Drengeform: Vælg en kjole, der markerer taljen. Timeglas: Gå efter kjoler med markeret talje.